Lundbeck
- Location:
- Nykøbing Sjælland – Denmark
- Salary:
- Competitive
- Type:
- Permanent
- Main Industry:
- Search Manufacturing Jobs
- Advertiser:
- Lundbeck
- Job ID:
- 132636592
- Posted On:
- 17 January 2026
Process Chemist – Chemical Production Development
Søger du en spændende rolle som proceskemiker inden for organisk kemisk produktion? Vil du være en del af et team, der arbejder med at udvikle, optimere og innovere fremstillingen af lægemidler? – Så har vi jobbet til dig!
Din nye rolle
Stillingen byder på en alsidig og udfordrende rolle inden for procesoptimering på vores site i Lumsås. Du vil få mulighed for at bidrage aktivt til optimering og implementering af vores kemiske processer. Dine opgaver omfatter bl.a. procesdesign, procesopfølgning, dataanalyse, udarbejdelse af produktionsrelateret dokumentation samt deltagelse i projekter. Du vil også få mulighed for at træne kollegaer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dine egne faglige kompetencer.
Eksempler på opgaver:
-Planlægge og gennemføre implementeringer, optimeringer og valideringer af vores produktionsprocesser iht. GMP både på dem vi allerede har og på lægemiddelkandidater i Lundbecks kliniske pipeline.
-Support til produktionen, inkl. troubleshooting og problemløsning i samarbejde med andre afdelinger.
-Udarbejdelse, opdatering og revision af procedurer samt produktions- og rengøringsforskrifter.
-Afvigelsesbehandling inkl. årsagsanalyse og forebyggende handlinger.
-Udarbejdelse og review af tekniske og produktionsrelaterede ændringer.
-Træning af operatører og kollegaer.
-Deltagelse i inspektioner.
-Deltagelse i sikkerhedsanalyser og risikovurderinger via HAZOP-møder for at sikre det højeste niveau af processikkerhed.
-Arbejde med programmer som SAP, LIMS, PAS-X, Microsoft Office m.fl.
På tværs af dine opgaver vil du opleve et innovativt og dynamisk miljø, hvor alle bidrager til løbende forbedring af vores systemer og processer under hensyntagen til sikkerhed og GMP.
Dit kommende team
Du bliver en del af teamet Chemical Process Implementation, der organisatorisk hører til i afdelingen Chemical Production Development, som samlet består af 35 medarbejdere.
Teamet består af 13 dygtige kollegaer, der sammen med dig har ansvar for kontraktproduktion, support og optimering af driften samt implementering af nye produktionsprocesser og nyt produktionsudstyr.
Du kan se frem til at komme ind i et team, hvor samarbejde er nøgleordet, ikke blot internt i afdelingen, men i høj grad også på tværs af sitet i Lumsås. Det betyder også at du som evt. nyuddannet ikke vil stå alene med opgaverne.
Vi sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, samtidig med at vi løbende fornyer vores viden, og ikke mindst husker at have det godt sammen i hverdagen.
I Lumsås karakteriseres kulturen som uformel, åben og imødekommende. Alle kender hinanden på sitet og vi beskrives ofte som “en lille familie” hvor du er sikker på at få et “hej” fra alle du møder.
Der er gode muligheder for et stort ansvar i Lumsås. Vi er et udviklings- og produktionssite, hvilket muliggør involvering på tværs, og der er mange spændende opgaver at kaste sig over. Tværorganisatorisk samarbejde er et mantra i vores bestræbelser på at få det hele til at fungere gnidningsfrit. Det binder os sammen i vores mission om at producere API i høj kvalitet til tiden – som i sidste ende er til glæde og gavn for vores patienter.
Hvad du bringer til teamet
Vi søger en profil med stor interesse for procesdesign og arbejde med kemiske processer i stor skala. Du skal have stor motivation for at optimere, effektivisere processer og skabe dialog på tværs af et tværfagligt site. Vi forventer, at du har nedenstående kompetencer og erfaringer med i bagagen:
-Uddannet kemiingeniør eller cand.scient. i kemi eller tilsvarende, alternativt, relevant erfaring inden for kemisk produktion. Har du en Ph.d. inden for organisk kemi eller fx kemiteknik, er det en fordel.
-Interesse og forståelse for procesdesign og kemiske enhedsoperationer.
-Kendskab til rengøringskoncepter i den farmaceutiske industri fx rengøringsvalidering er en fordel.
-Du er samarbejdsstærk og trives i et tværfagligt, udviklingsorienteret miljø, hvor du naturligt tager ansvar og driver opgaver fremad.
-Du arbejder systematisk med problemløsning, er idérig og proaktiv med fokus på at omsætte udfordringer til værdiskabende, innovative løsninger.
-Gode skriftlige og mundtlige færdigheder på både dansk og engelsk er en forudsætning, da stillingen indebærer udarbejdelse og review af produktionsdokumenter og tekniske rapporter samt effektiv kommunikation på tværs af faggrupper.
Erfaring med organisk syntese, GMP og kvalificering af procesudstyr er en fordel, men ikke et krav. Vi har et onboarding program der hurtigt vil give en forståelse af vores fagområde.
Med udgangspunkt i dine kompetencer og vores behov udarbejder vi sammen en on-boarding- og udviklingsplan, så vi sikrer, at din udvikling kommer godt fra start. Vi arbejder fokuseret med din personlige udvikling. Både i forhold til at lykkes i den nuværende rolle og i forhold til fremtidige ønsker. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i dine aspirationer samt hvad jobbet kræver.
Vi tilbyder
Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.
På vores site i Lumsås tilbyder vi, som en del af en 2-årig forsøgsordning, udvalgte medarbejdere en komprimeret arbejdsuge for at øge fleksibiliteten for den enkelte. Det er et frivilligt tilbud, som betyder, at du kan have en fridag om ugen (eller hver anden uge) ved at komprimere din daglige arbejdstid.
Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:
lundbeck/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion
Ansøg nu
Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig! Syntes du at du er overkvalificeret hører vi også gerne fra dig, da stillingen kan formes modsvarende dine kvalifikationer.
Upload dit CV samt din ansøgning hvori du skriver lidt om din motivation for jobbet. Vi forventer ikke at du indsætter et foto eller personlig information, som ikke relaterer sig til dine professionelle erfaringer og kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller har lyst til at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Mohammad Daoud, Manager, Chemical Process Implementation på mail MODOlundbeck, eller tlf. 30 83 42 13.
Ansøgninger skal modtages senest d. 20. februar 2026. Vi vil løbende indkalde til samtaler – så tøv ikke for længe med at sende din ansøgning.
Læs mere om os på lundbeck, LinkedIn eller Instagram (h_lundbeck).
#EveryBrainInTheGame
Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck
. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesin.eu) you saw this job posting.
